GEA Niro søger pr. 1. august 2010 en elev, der har lyst til at arbejde i en international orienteret virksomhed og få en kontoruddannelse med speciale i økonomi.

GEA Niro’s elever får en god oplæring i de forskellige typer opgaver i økonomifunktionen – fra debitor og kreditor over Treasury til controlling. I den toårige elevperiode skal du være med til at sørge for:

• Fakturering, kasseregnskab, kontering af bogholderiposteringer og debitor- og kreditorbogholderi
• Afstemning af bank-, giro-, og kassebilag
• Afregning af moms, skat, told m.m.
• Treasury (intern bank og valutakursafdækning)
• Controlling og rapportering

Du vil under oplæringen få tildelt forskellige selvstændige ansvarsområder i et fagligt stærkt miljø, hvor der altid er gode kolleger at sparre med.

Det er nødvendigt, at du har en HHX eller HGS baggrund, og er god til engelsk - kendskab til tysk vil være et aktiv. Har du sprogerfaring fra udlandsophold eller teknisk forståelse, vil det også være en fordel.

Vi forventer, at du er motiveret, fleksibel, har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsmiljø med flekstid og frokostordning. Vi er en virksomhed, der tilbyder gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, og vide muligheder for efteruddannelse.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Anita Puggaard på telefon 3954 5108 eller anita.puggaard@geagroup.com

Din ansøgning sendes til Personaleafdelingen til e-mail jobs@niro.dk senest den 17. maj 2010 mærket ”kontorelev økonomi”. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.
GEA Process Engineering A/S, 305 Gladsaxevej, DK- 2860 Soeborg
Tel +45 3954 5454, Fax +45 3954 5800
www.niro.com


GEA Process Engineering er førende i verden inden for teknologiområderne spraytørring, fluid bed tørring, frysetørring, filtrering, inddampning og design og udvikling af processer til behandling af væsker. Vi leverer anlæg og komplette proceslinjer til fødevare- og bryggeriindustrien samt den kemiske og farmaceutiske industri. Vi er inde i en stærk global vækst med stigende efterspørgsel efter vores anerkendte produkter og proceslinjer.

GEA Process Engineering A/S, med hovedsæde i Søborg, er en del af den førende industrikoncern GEA Group AG i Bochum. Vi er 550 medarbejdere i GEA Process Engineering A/S, som består af GEA Niro i Søborg og GEA Liquid Processing i Skanderborg.

GEA Process Engineering er repræsenteret i over 50 lande og har ca. 4.000 medarbejdere og en omsætning på over 1,1 mia. euro.