28 JUL 2009
GEA Niro Gruppen har modtaget en ordre på 67 millioner kroner fra Nestlé. GEA Niro Gruppen skal levere det først automatiske babyfood anlæg i Chile, der skal bygges i byen Osorno. Anlægget vil blive bygget med den nyeste og mest moderne procesteknologi og er baseret på GEA Niro Gruppens unikke know-how inden for mælkepulverteknologi.
GEA Niro Gruppens tyske selskab, GEA TDS, som er eksperter inden for mælketeknologi, skal stå i spidsen for projektledelsen af det nye anlæg i samarbejde med Nestlé i Schweiz. De vil også være ansvarlige for installationen af alle komponenter samt det hygiejniske design, der er så vigtigt, når man har med babyfoodproduktion at gøre.
Installationen vil begynde i foråret 2010, og anlægget forventes at være produktionsklar i begyndelsen af 2011.
For English version please click here.