27 AUG 2009

GEA Niro Gruppen har indgået en kontrakt med Almarai, som er det førende mejeriselskab i Mellemøsten, om opførelse af en komplet og topmoderne fabrik til produktion af babyfood (modermælkserstatning) i Saudi-Arabien. Ordren er på 178 millioner DKK, og Almarais samlede budget for hele projektet er på ca. 750 millioner DKK. Fabrikken forventes færdig i slutningen af 2010.

Fabrikken er designet i tæt samarbejde med Almarai og GEA Niro Gruppens førende specialister inden for procesteknologi, automation, hygiejnisk design og bygningsdesign for at imødekomme de høje krav, som produktion af babyfood stiller. Hele projektforløbet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Almarai, GEA Niro Gruppens kontor i Riyadh samt flere af GEA Niro Gruppens internationale selskaber rundt omkring i verden.

Almarai er det største mejeriselskab i Saudi-Arabien samt en vigtig spiller på markedet for frugtjuice, smelteoste og smør. Virksomheden har over 100.000 køer og står for hele processen fra malkning til produktion af mælken på egne farme. Almarai er børsnoteret på den saudiarabiske børs Tadawul og har en årlig omsætning på over 900 millioner euro.

”GEA Niro Gruppens strategiske fokus på mellemøsten var grunden til, at kontoret i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh blev etableret i 2007. Den beslutning har gjort det muligt for os at udbyde service og langsigtet støtte - ikke kun til kunderne i Saudi-Arabien, men til hele mellemøstregionen. GEA Niro Gruppens kontor i Mellemøsten bliver drevet af dygtige medarbejdere med lang erfaring på det mellemøstlige marked, hvilket betyder, at GEA Niro Gruppen kan tilbyde en service og teknologi, der er tilpasset vores kunder. Det er Almarai-ordren et tydeligt bevis på”, siger Anders Wilhjelm, adm. direktør i GEA Niro Gruppen.

For English version please click here.

GEA Niro Gruppen får kæmpeordre fra Saudi-Arabiens største mejeriproducent">
Download brochure in PDF-format
Click anywhere in this box to view and/or download the brochure in Adobe PDF format.